DGI – Tom for ideer til varieret hjemmeundervisning?

Endnu en forlængelse af fjernundervisning og måske ideerne til læringsaktiviteter er ved at være brugte.
Find sjove øvelser til matematik, dansk, historie eller idræt, hvor eleverne kommer ud og får lidt frisk luft og lærer lokalområdet at kende.
Gå på jagt efter sammensatte ord, find inspiration til en historie i haven eller lær matematik i byrummet – se hvordan lige her👇

-> Ideer til variation i undervisningen 

Idræt og bevægelse i kombination med opgaver

Hvem gider sidde bag skærmen hele dagen lang? Det er nok de færreste. Idræt og bevægelse i kombination med opgaver kan give energi og få humøret op.

Der findes flere gode digitale værktøjer, som kan hjælpe med at få bevægelse ind i online undervisning. Dette indlæg omhandler programmerne what3words, Nature Challenge og Edu-caching.

Læs artiklen -> Klik her!

Alinea – Gode ideer til din fjernundervisning

Alinea  har en række gode og gratis forløb til dig, der skal igennem endnu en runde med at undervise hjemmefra. Forløbene er alle velegnede til virtuel undervisning, og eleverne møder kreative og legende aktiviteter, de kan løse på skærmen hver især eller på en platform i fællesskab.

Siden opdateres løbende med forløb, så hold øje med siden her.
God arbejdslyst.

Forløbene er gratis med UNI-LOGIN -> Klik her!

 

Til musiklæreren – DEN SURE DIRIGENT

Til musiklærere i de yngste klasser:
Så er dirigent sur igen. Det var slemt i foråret, da det hele var lukket ned, men det er ikke bedre i denne omgang, hvor musikerne er sendt hjem og ikke kan spille sammen.
Se og hør historien om den sure dirigent og om musikerne, der gør det hele godt igen.
David Riddell har skrevet musikken, Randers Kammerorkester spiller musikken, og Carl Quist Møller tegner og fortæller.

Sammen hver for sig i Book Creator

Det digitale værktøj Book Creator er altid populært, men i øjeblikket er det især de mange muligheder for samarbejde, der bringer elever og lærere sammen virtuelt. Værktøjet kan anvendes på alle klassetrin og i alle fag.
I Book Creator kan eleverne mødes online og skabe bøger sammen med blandt andet billeder, lyd, video og tekst.
I Book Creators webversion har underviseren det fulde overblik over elevernes arbejde og kan løbende være i dialog med eleverne omkring arbejdet og stille nye udfordringer og opgaver.

Book Creator findes i værktøjskassen på Skoletube.
SKoletube-guides til Book Creator -> Klik her!

Vidste du, at man i Book Creator kan:

  • arbejde med skabeloner der let kan kopieres af eleverne.
  • indsætte nye sider i børnenes bøger med få klik.
  • samarbejde i realtid.
  • arbejde med tale til tekst og transkribering
  • anvende LST værktøjer der understøtter elever med skriftsproglige udfordringer.
  • inddele eleverne i grupper der sammen kan skabe en bog
  • skabe åbne opgaver med mulighed for at eleverne selv vælger formidlingsform.
  • lave et synligt dagsprogram der skaber overblik, for både elever og forældre.
  • give individual feedback.
  • arbejde med mange lag af grafik, tekst og billeder.
  • søge blandt lovlige billeder på Google samt anvende kort og meget mere.
  • arbejde med åbne opgaver, hvor eleverne kan gå på opdagelse i verden og anvende billeder og optagelser fra deres hjemmeskoleliv.

Find vejledninger og inspiration til arbejdet med Book Creator 

Tips og tricks

  • Hjælp eleverne med at ændre deres brugernavn, så kan I nemt kan se, hvem der har lavet hvilke bøger.
  • Er der mange elever i biblioteket, kan der lukkes, så eleverne kun kan se deres egen bog.
  • Kombiner Book Creator med virtuelle online-møder for den levende kontakt.
  • Del forældrevejledningen med forældrene, så de får hjælp til det tekniske

Læs mere i artiklen Nærværende fjern undervisning med Book Creator der blev udgivet i IT- og medievejledernes medlemsblad 4 2020

Bliv inspireret og find hjælp i Facebookgruppen Book Creator Danmark

Downloads

Sidens indhold er kopieret fra https://www.folkeskolen.dk/1862697/dagens-tip-til-onlineundervisning-sammen-hver-for-sig-i-book-creator

DR.DK – forløb til undervisningen hjemme

Genforeningen, fødekæder og istid. Beethoven, Motor Mille og Mick Øgendahl. Der er mange begreber at lære og masser af spændende mennesker at møde i DR Skoles digitale undervisningstilbud.

DR.DK har samlet en liste til dig med sjove og motiverende forløb, som dine elever kan arbejde med derhjemme.

Forløbene er særligt udvalgte, så de fungerer godt i hjemmeundervisningen med interaktive læringselementer og fortællinger, videoer og kreative elevopgaver. Alle forløb lever naturligvis op til Fælles Mål.

Besøg siden -> Klik her!

Skolemælksteamet: Undervisningsaktiviteter til hjemmeskolen

Hvis du har brug for undervisningsaktiviteter, der kan bruges til hjemmeundervisning, så tag et kig på edutainmenthuset.dk. Her får du 6 forskellige undervisningsaktiviteter, som du kan bruge til hjemmeskolen.

Aktiviteterne kan bruges i indskolingen i flere forskellige fag og eleverne kan blive kloge på alt fra spændende dyr, sportsrekorder til gode madvaner.

Se alle undervisningsaktiviteterne her

 

Billedkunstmateriale til folkeskolerne

Kære billedkunstlærer

Det har været et meget langt forløb med hjemmeundervisning i 2020.
Nu hvor vi muligvis kan se ind i endnu en lang periode, vil vi gerne give jer en lille Coronagave.

Alle de praktisk-musiske fag er vanskelige at holde i gang på stor afstand. Vedlagt finder I en lang række små billedkunstforløb, som I må bruge helt som I vil.

Alle forløb kan laves med enkle og forhåndenværende midler hjemme og er lette at instruere gennem en skærm eller måske endda bare på skrift.

Hent alle forløbene -> Klik her! (ZIP-fil) – klik på Download i menulinjen.

Venlig hilsen

Kulturskolens billedkunstafdeling

 

Musik online i coronatiden

Vi ved at I knokler på skolerne i øjeblikket, og håber at vores bidrag kan hjælpe jer en smule.

Vi har lavet gratis undervisningsmateriale som I på skolerne kan videresende til alle jeres musiklærere og elever. Der er nok materiale til at dække normal musikundervisning i 2-3 uger. Materialet tilegner sig elever til og med 6. klassetrin. Ved at bruge dette undervisningsmateriale har I altså dækket musikundervisningen ind under hele nedlukningen og kan fokusere på de andre fag og al administrationen.

Se de gratis undervisningsvideoer her: https://www.mikkelsmusikskole.dk/landingsside-online-trommer/

Video 1
Her viser vi hvordan man spiller trommer på et rigtigt trommesæt og hvad de forskellige dele i trommesættet hedder.

Video 2
I denne video forklarer vi hvordan man laver en rytme fra bunden og med ting man har derhjemme. Dvs.at man kan lære at spille trommer fra sin egen stue. Vi bygger også trommestikkerne selv og krydre med mange flere spændende aktiviteter

Video 3 og 4
Disse videoer er videreudbyggelse af trommespil og rytmeforståelse samt en masse øvematerieale.

Video 5 og 6
Her underviser vi i beats og rytmer på et rigtigt trommesæt.

Vi anbefaler at I starter med video 1, som introducerer trommesættet. Her efter video 2, som  gennemgår rytmer og lære jer at spille og så videre derfra.

Husk at vi kan være behjælpelige med både musiklærere og vikarer til jeres klasser eller SFO hvis I skulle have brug for det. Vi kan også lave jeres helt egen Mikkels Musikskole som er gratis og uden administrativt arbejde for skolen.

Læs mere her: https://www.mikkelsmusikskole.dk/skoler/

Rigtig god fornøjelse.

Bedste hilsner,

Mikkel Høj May, adm. direktør  Mikkels Musikskole