Hent billeder og dokumenter fra skyen
I version 5.2 er det nu muligt at kopiere filer fra skyen til SkoleIntra. I første omgang er der lavet en integration til Dropbox, men det er tanken, at der senere skal kunne tilbydes integration til andre cloud-tjenester. For at kunne hente filer fra Dropbox kræves naturligvis, at brugeren først opretter en konto hos Dropbox. Dernæst skal brugeren give tilladelse til, at SkoleIntra kan få adgang til Dropbox.
i LærerIntra gøres det under:
- Admin > Mine indstillinger > Adgang til filer i skyen.
I ElevIntra er der en tilsvarende mulighed under:
- Eleven > Mine indstillinger > Adgang til filer i skyen.
Forældrene skal benytte menupunktet
- Indstillinger > Adgang til skyen i ForældreIntra.
Når brugeren har godkendt integrationen, vil Dropbox automatisk dukke op som en valgmulighed, hvor man vælger filer, fx i fotoalbum og i dialogbokse til valg af billeder, dokumenter samt ved udpegning af bilag til beskeder, dagbøger, ugeplaner, årsplaner og elevplaner.
Upload til Dropbox
Upload til Dropbox er implementeret i dokumentarkivet og billedarkivet i LærerIntra, ElevIntra og Forældreintra. Desuden kan der uploades til Dropbox fra samlemapper i LærerIntra og ElevIntra. Upload til Dropbox findes under ikonet “Flyt eller kopier”.
For at kunne uploade til Dropbox skal brugeren have givet SkoleIntra adgang til sin Dropbox-konto.
Optimering til tablets
Der er foretaget en række optimeringer, som gør det nemmere at bruge SkoleIntra på IPad og andre tablets:
- Layoutet er justeret, hvor visningen på tablets ikke var optimal.
- Picklister erstattes af selectbokse på tablets.
- Der benyttes en alternativ dialogboks til udpegning af modtagere af beskeder og SMS’er på mobile enheder.
- Pop-up vinduer er erstattet af indlejrede vinduer.
- Filudveksling ved hjælp af Dropbox